Articles from februar 2012



Sociale medier kræver en kommunikationsstrategi

Facebook (Foto: Facebook.com)

Facebook (Foto: Facebook.com)

Rigtig mange virksomheder, små som store, bruger i denne tid mange kræfter på de sociale medier. Der oprettes profiler fra Facebook, Twitter, Linkedin, Google+ osv., men skal man også tage højde for Pinterest, Flickr, Stumbleupon, Reddit osv.? Der er næsten uanede muligheder, hvilket gør det utrolig svært at vælge og navigere i de sociale medier.

Simpel kommunikationsstrategi

Skal man have succes på de sociale medier, er man nødt til at starte med en kommunikationsstrategi. Hvad er budskabet og hvem er målgruppen? Der er stor forskel på at være en lille webshop med målet om at sælge en masse varer og til at være en offentlig organisation, som gerne vil ud med relevante budskaber og historier. Få defineret din målgruppe og find ud af hvad de gerne vil vide noget om. Hvad rører sig i deres liv? Hvad kan de godt lide? Hvad kan du tilbyde dem, som de mangler i dag?

Sådan kommer du i gang

Når dette er på plads, er du klar til at arbejde med kommunikationen. Hvem skal styre dine sociale profiler, hvad er retningslinjerne for dialog, hvor ofte skal vi opdatere osv. Der skal simpelthen udarbejdes en handlingsplan som synliggør ansvarsområder og fokusområder samt en plan for hvorledes der skal følges op og måles resultater. Mål defineres typisk som en kombination af antal følgere, dialog, rækkevidde, delinger, viral effekt, trafik, salg/tilmeldinger mv.

I tvivl om hvordan man kommer i gang? Så kan du eksempelvis klikke her og få hjælp til en kommunikationsstrategi!

Share

Søgemaskineoptimering – Husk dit title tag

Google (Foto: Google.dk)

Google (Foto: Google.dk)

Er du nybegynder i den spændende og hurtige verden indenfor søgemaskineoptimering, så får du her nogle hurtige tips og tricks, så du kommer sikkert i gang med dine første forbedringer.

Title tag og den røde tråd

Dette er den vigtigste enkeltstående faktor indenfor søgemaskineoptimering, og set i forhold til vigtigheden, bliver der ikke altid investeret nok ressourcer i optimeringen. Dit title tag på forsiden af dit website, også kaldt hjemmesiden, skal indeholde dét eller de mest konkurrenceprægede søgeord, som du ønsker at blive fundet på, da det oftest er forsiden som får flest link fra andre hjemmesider. Fokusér kun på 1-3 søgeord på forsiden, og sørg for at holde det til maksimalt 67 tegn. Altså sælger du kontorartikler online, kunne dit title tag se således ud:

 

<title>Billige kontorartikler – Dag til dag levering </title>

Desværre ser man stadig ofte title tags som er autogenerede af et CMS, så der står eksempelvis ”Velkommen” eller ”Forside”.

Når det er på plads skal hver eneste side på dit website have sit eget unikke title tag som matcher indholdet på selve siden præcist. Igen skal du bruge dét vigtigste søgeord i titlen. Eksempelvis kunne titlen på din underside med kuglepenne se således ud:

<title>Køb kuglepenne online med hurtig levering</title>

Nøglen til succes er den røde tråd mellem unikt indhold, title tag og URL. Hvis det hele stemmer overens har søgemaskinerne meget lettere ved at forstå indholdet og dermed indeksere det. Arbejder du samtidigt på relevante links fra andre hjemmesider, er du godt på vej til bedre placeringer og forhåbentligt flere salg.

Klik her og læs mere om søgemaskineoptimering på google!

Share

SEO – Har du styr på teknikken?

Google Webmasterværktøjer (Foto: Google.com)

Google Webmasterværktøjer (Foto: Google.com)

Når man arbejder med søgemaskine optimering, er det vigtigt at skabe sig nogle daglige rutiner samt vælge en række værktøjer, som hurtigt og nemt kan fejlfinde, så du kan rette. Der findes allerede utallige værktøjer på markedet, og mange af dem er gratis, men et meget vigtigt værktøj kommer faktisk fra Google selv, Google Webmaster Tools.

Hvis du eller din webmaster ikke allerede bruger Google Webmaster Tools, får du her en lille gennemgang så du kan holde et øje på Googles måde at se dit website på.

Indgående links

Dette er et godt sted at holde øje med dine indgående links og din (eventuelle) indsats på link building. Har Google registreret nye links til dit website, og hvor kommer de fra?

Crawling

Google crawler løbende dit website, hvilket egentligt betyder at de gennemgår dit website for at finde ud af hvad det handler om og hvor det skal placeres i indekset. Har Google problemer med at crawle sider på dit website eller endnu værre, hele dit website, så vil du miste betydelig synlighed og dermed besøgende. I Google Webmaster Tools kan du se om Google fandt nogle fejl ved seneste crawling og dermed rette dem.

Sitemap

Her kan du tilmelde dit sitemap til Google. Et XML sitemap er vigtigt for Google, da det hjælper Google til at crawle nye sider på dit website hurtigere end hvis de selv skal finde frem til det.

Der findes mange flere spændende og brugbare funktioner i Google Webmaster Tools, som du med fordel kan anvende i din søgemaskineoptimering samt overvågning af dit website.

Vil du vide mere om SEO?

Share